- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind IV. Epistler /
140

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140 I rum sjø

indre behøver uret ikke at tage nogen skade af be-
vidstheden om sin kroniske upaalidelighed.

Et sligt ur har havt en væsentlig andel i min op-
dragelse. Vi havde et i mit hjem, og det havde seilet
for længe. Det havde krydset Atlanten og Pacifiken
saa ofte, at det omsider var begyndt at sløves i fjæ-
rene. Det var vant til at flyttes frem og tilbage fra
døgn til døgn i et langt bevæget liv og kunde ikke
ganske forsone sig med forestillingen om at være op-
lagt. Og med rigtigt og barnligt instinkt forstod vi det
gamle urs følelser og begyndte uvorrent at flytte vi-
serne, eftersom det faldt os bekvemt. Vi flytted dem
tilbage om aftenen for at kunne være længe oppe og
om morgenen for at kunne bli liggende og ikke
komme for tidlig paa skolen. Og det gamle sindssvage
ur tikked velvillig og tænkte: Nu bærer det altsaa
mod vest igjen!

Men nu bærer det mod syd, mod sol, mod Afrika,
mod de lykkelige øer — ti saa kaldte Plutark (eller
Strabo eller Ptolemæus) Kanarierne, formodentlig
fordi der ingen kunst var der, ingen literatur, ingen
videnskab, ingen Plutark, ingen Strabo, ingen Ptole-
mæus. Men dengang laa de ved verdens ende, nu lig-
ger de midt paa oceanets aabne farvei og er kanske
ikke lykkeligere end andre.

Jeg bodde engang paa en ø, hvor der var drevet
iland en tysker fra en forlist skonnert. Han havde
maattet skille sig ved hvert plag for at redde sig
uland, og han kom bogstavelig talt uden bagage til
det hotel paa øen, hvor han tog ind. Han bodde der
i maånéder og aar og vented taalmodig paa en penge-
forsendelse, som bestandig udeblev, men han spiste
og drak og var velklædt og trivedes som man trives

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/4/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free