- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bind IV. Epistler /
176

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176 Det evindelige stræv

henvist til at luske om i udkanterne som simpel
bondefanger.

Man burde være enig om det, man kan enes om.
Og man kan enes om en kraftig reisning til fordel
for det naturlige norske sprog. At gaa lovveien og
indføre et maal, som ikke har kraft til at sørge for
sin egen udbredelse, er et udslag af den juristiske og
formalistiske tankegang, som regjerer i dette folk,
og i sine praktiske følger bærer det spiren til en
sprogtvang ligesaa dum og uudholdelig som den ty-
skerne paalægger sønderjyderne. Forskjellen er bare
den, at disse til gjengjæld for et kultursprog faar et
andet kultursprog, medens vi skal bytte bort et ud-
tryksmiddel, som hundreaarig aandstjeneste har gjort
smidig og stærkt og frit og naturlig med en støl og
mekanisk dialektforbindelse, som neppe nok mestres
af dens egne mestre.

Jeg havde en kammerat i gymnasiet — en af de
forsinkede bondebegavelser, som i trediveaarsalderen
slider sig løs fra plogen eller folkeskolen og slaar
ind paa den tornefulde præstevei. Det eneste sprog
han lærte var latin, og han dukkede ned i det med
lidenskab. Hjemmefra var han maalstræver af rene-
ste Aasenske vand, og da volapyk kom i skuddet,
lærte han sig ogsaa til at beherske det i tale og skrift.
Med disse tre døde sprog vilde han klare livet. Lati-
nen var for hans lærde, volapyk for hans praktiske
og landsmaalet for hans nationale behov. Jeg erin-
drer, at han havde en eneste ting at udsætte paa den
uforlignelige Ivar, og det var, at denne ikke havde
optaget dualisformen for pronomerne fra et maalføre
langt bagom alle haugene: Os to skulde hede Ok.

Af det stof var de oprindelige og uforgribelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/4/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free