Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220 Sjølisproget
mod ikke fjernt fra mig at udtrykke den almindelige
forundring over, at Universitetets og videnskabens
mænd rolig finder sig i, at den norske videnskabs,
den norske digtnings sprog samvittighedsløst forklud-
res og forsimples paa befaling af en ældgammel se-
minarist, hvis trang til magtudfoldelse er tiltaget med
dens svigtende aandelige berettigelse. Universitetets
og videnskabens mænd taaler med let og ubesværet
hjerte, at en fri og lovmæssig sproglig udvikling stan-
ses af opløsning og kaos. De opfatter vel landets
kultursprog som et anliggende, der sorterer under
det filologiske fakultet og strengt taget ikke vedkom-
mer almenheden.
Denne fuldkomne ligegyldighed hænger formodent-
lig sammen med moderne norske videnskabsmænds
gjennemgaaende mangel paa sans for aand og stil i
fremstillingen. Der findes naturligvis hæderlige und-
tagelser, men i regelen skriver norske videnskabs-
mænd forfærdelig, især naar de smigrer sig med, at
de skriver populært. Sammenlign bare nyere norske
afhandlinger om et hvilketsomhelst emne med sven-
ske og danske, og forskjellen er for Norge beskjæm-
mende. I Sverige og Danmark dyrkes nationalspro-
get ogsaa af videnskabens mænd, her hos os forsøm-
mes og foragtes det af disse høie herrer.
Hvordan man nu end vil bedømme dette, er det
klart, at fra Universitetets og videnskabens side har
Sjølisproget ingen kraftig modstand at vente, men
enten sløvsindet passivitet eller livlig tilslutning.
IV.
Om lærerne er det kun det at bemerke, at da det
overveiende antal skoler er offentlige, er lærerne for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
