Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Magsveir
bygge et hus, er han ialfald mand for at hugge ned
en allé.
Jeg gik daglig forbi en bondegaard, hvis eneste
pryd var en mægtig ek, der skjærmet huset som en
evig velsignelse, En morgen laa den fældet, og bon-
den stod og flaadde barken af de vældige, afsagede
grene, Men huset havde skiftet udseende. Det glante
tomt og frækt ud i veiret med sine uskyggede vinduer
som om det vel endda var hus for at vise sig...
Der var god pris i garverbark om dagen, derfor til-
intetgjorde bonden paa én dag hundrede trofaste
somres værk.
Men et folk, som ikke bevarer trærne, lever fra
haand til mund, barbarisk, hver generation for sig, i
taabelig hæseblæst af modernitet og amerikanisme.
Det er istand til alt, ogsaa til at kaste væk sin digt-
nings, sin tankes, sine minders sprog.
Præterea censeo. Her er det bedst at slutte, her
lige paa randen af maalstrævet og langt væk fra
aarsvæksten, som det egentlig var meningen at skrive
om.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
