- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bimnd V. Epistler og noveller /
65

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Brekkestøbreve 65

til, at store combestemmelser havde fundet sted
i luften. En frisk søndenvind sopte himmelen
ren og rusket væden af den blomstrende lyng i hei-
erne. Det suste atter blidt og sommerlig i de gamle
skakke og trasne frugttrær i vor bondehave, og havre-
aakeren tog solbad. Ja havreaakeren, som ligger og
skadespirer og er tufset og lurvet som en blond lug
efter et rasende slagsmaal, den tog mod solbadet som
en forsinket udmærkelse, en smule forgyldning over
elendigheden, uden haab om opreisning. En naiv
meteorolog vilde en slig dag straks ladet sig henrive
til at spaa lidt mindre utrygt, men for os, som havde
gransket aspekterne i den rigtige almanak og taget
solens udseende og høivandet i betragtning og givet
agt paa nøddeskrikens ulyd, for os var det ingen
hemmelighed, at vi til natten vilde faa ubændige og
overdaadige regnskyller.

Nu er det ganske forbi med sommerregnet. Det
varede længe, men endelig fik det regnet fra sig. Nu
er det høstregnet, som er indtraadt. Paa mennesker
som er begjærlige efter forandringer, kan dette virke
opmuntrende. Høstregnet har ord for at være af en
paalideligere karakter, det har en tilbøielighed til at
sive ned ogsaa mellem skurene, medens sommerreg-
net ikke er helt fremmed for ophold og afbrydelser.
Men forøvrig er det samme slags vand med nøiagtig
samme fugtighedsgehalt, og det udspredes over land-
skabet med samme runde haand. Tykke vanddyner
bugserer hverandre hjælpsomt over horisonten, der
er godt sig i dem, og de siger den rigtige vei, ind fra
havet, indover landet. De revner og blir alligevel
ikke lettere; de presser vandet ud af sig, men er lige
hetrængte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/5/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free