- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bimnd V. Epistler og noveller /
132

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182 Det evige savn

ham, og først da han stod nede paa stien, som førte
ud over tangen, stanset han og tørket sveden af pan-
den. Og netop da får det ham for første gang gjen-
nem hodet: Hvad er det, jeg vil her? Men denne
tanke ærgret ham et sekund, den opholdt ham ikke.
Stien snode sig mellem gamle svære bjerkestammer,
og skogbunden var skjult af mygt græs og mange-
slags blomster. Luften stod herinde under det sol-
silrende løvhang mæt og sød af muldens em og ur-
ternes vellugt. Han hørte sine hjerteslag og pustet
hedt og besværlig. Tillige kjendte han sig tør i svæl-
get af tørst . .. og der var huset. Stien løb lige mod
bagvæggen. Et vindu stod aabent, og derindefra
hørte han lattermilde stemmer og skrammel af op-
vask. Han dreide om hjørnet og om det næste og
stod, før han havde besindet sig, midt paa den brede
trappe, som førte op til husets veranda. Inde fra
havestuen klang dæmpet pianospil, og paa verandaen
var der samlet et helt selskab.

Noget paafaldende var der vel ved hans ydre. Han
var høi og grovbygget med tunge skuldre og store
hænder, Haaret grodde ham stridt og tæt ned i den
brede pande, og øinene laa mørke dybt indunder
dennes bratte kant, og som han stod der ludende med
hodet og saa ret frem for sig, laa der et olmt ud-
tryk i hans ansigt.

Desuden var han sortklædt, og hans stive filthat
var altfor liden og af en lavpullet, noget usædvanlig
facon og sad, som man siger, paa tre haar, dishar-
monisk afstikkende mod ansigtets strenge alvor. Jo-
hannes glemte at ta den af. Det flimret for hans
øine, og han havde et ubestemt, gnidret indtryk af
en mængde hvide og lyserøde kjoler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/5/0136.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free