Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Det evige savn
Jeg er parat! ropte madamen tilbage. — Op og geleid
professoren, smaapiger.
De var allerede paa spranget og trak ham ned have-
irappen og over plænen i saa voldsom fart, at hans
stabbende ben holdt paa at slaa klik under ham.
Lommetørklædet blev hængende igjen i luften. To
løb efter med hans kurvstol, og før han havde faat
lyd for de protester, som gurglet i hans strube, var
han lempet til sæde for bordenden.
— Tak! pustet han sagtmodig. — Ta—k! Det var
motion for livsaanderne! Puh! Svint Dem tilbords,
mand ... sa han til Johannes, hvis De ikke fore-
trækker at føres tilbords af damerne.
Inger kom tilbage med en klukkarafel og to smaa
glas, og de bænket sig alle, Johannes tilhøire for pro-
fessoren og ligeoverfor Inger, madam Tønnesen for
den anden bordende bag suppeterrinen.
— Disse champignoner, sa professoren og klirret
med skeen mod sin tallerken, er ingen hjemført deli-
katesse. Det er forresten ikke champignoner, men
det, som bedre er, nemlig murkler. De vokser vildt
heromkring paa uforvarende efterladt gjødsel, og de
er indsamlet af de tilstedeværende naturkyndige. Men
tror De, at jeg for gode ord og betaling har kunnet
taa noget indfødt landsmenneske til at smage paa
dem? Fattigdommen er vor seigeste fordom! De
maa nøie Dem med dram til suppen, herr Rønning!
Johannes samlet alle murkelskiverne i en skefuld
og puffet dem ned med drammen.
— Velkommen tilbords, herr Rønning og mine da-
mer, hilste professoren med sit glas. — Det var en
herlig suppe, madam Tønnesen. Et af de fremragende
vidnesbyrd om Deres kunst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
