Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164 Det evige savn
Jeg har drukket lidt vin, tænkte han. Det skader
ikke.
Det skumret alt mellem de hvide bjerke, da han
kom nedover stien. Fra huset hørte han ikke en lyd,
men da han vilde forbi kjøkkenvinduet, blev det sagte
aabnet, og madam Tønnesen vinket ham henunder
det med betydningsfulde lader.
— Her er ingen hjemme uden jeg, sa hun dæm-
pet. Og jeg er saa bange, herr kandidat — ak, jeg
er saa grulig bange i denne ensomme sommer-
"5 n 25, BEDRE
Johannes vilde ytret en beklagelse og vendt om,
men pludselig sank madam Tønnesens overkrop ud
af vinduet, og før han kunde komme unna, bar han
dens vægt og kjendte to runde arme om sin hals.
— Jeg holdt vist paa at besvime, hvisket madam
Tønnesen og klemte ham fastere. Han kjendte hen-
des kind hedt mod sit eget. Han gav efter for et vildt
instinkt og kysset hende.
Hun lukket Øinene.
— Det er ikke mere end én gang Sankt Hans, sa
hun.
— Lad mig komme ind til Dem, madam Tønne-
sen! stammet han næsten forbitret af hastværk og
løftet hende i veiret.
— Kald mig Rosalie! forlangte hun ømt oz trak
ham ind efter sig . .. Hans nye hat faldt af ham og
blev iiggende igjen paa singelen.
Det var lys midtsommernat. Bjerkene rø te ikke
sine langfrynsede kroner. Men under løvet fløitet
ea ed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
