- Project Runeberg -  Samlede skrifter / Bimnd V. Epistler og noveller /
183

[MARC] Author: Nils Kjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nederst paa skraaplanet 183

an paa hele følelser, og jeg har bidt tænderne sammen
og været krampagtig hel en stund, og saa har allige-
vel en eller anden uopmerksomhed, en eller anden
fordømt gelassenhed fordærvet det hele for mig. Men
jeg beundrer karakterer. Ak ja — grænseløst.

— De er en underlig snile, sa Bends, hvem denne
redegjørelse forekom ganske upaakrævet. Fortæl hei-
ler lidt om enken.

— Ja, enken. Hvad vil De egentlig vide om enken?
Hun var et koselig væsen og tro til enden. Hendes
minde er mig paa sin vis hellig. Livrenten blev
forresten inddraget ved hendes død, og hvad der var
af indbo og løsøre gik til hendes første mands slægt-
ninger. Jeg beholdt ikke engang vor seng til souvenir.

— De skulde ha et glas i hodet, får Ryving op,
og De skal ogsaa faa et, hvis De mæler et uanstæn-
dig ord mere om Deres forbandede privatliv. Jeg øn-
sker ikke at kjende Dem. De har ingen ret til at be-
nytte Dem af, at vi tilfældigvis er Deres gjæster. — —

— Det er godt, sa Nedenes, at De minder mig om
mine værtspligter. De skal drikke for mine penge,
tænkte han skadefro. Det skal være dem vel undt.

Bends la sig mellem med nogen forsonende ord. —
Det vår jo mig, sa. han, som ’fik Ness paa glid. Vi
sidder vel forresten ikke her og veier ord?

Opvarteren bragte champagne i kjøler, og de drak
en tidlang i taushed. De havde faat plads i et side-
kabinet til den store restaurant, og det burde ingen-
ting betyde, at de var temmelig tilfældig og hverdags-
lig klædt. Opvarteren betjente dem høflig, men med
et anstrøg af overbærenhed, som Ryving noterte sig.

— De er en uforskammet knegt, brølte han pludse-
lig, da han havde opfanget et smil af opvarteren, De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:59:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/knsamlede/5/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free