Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Smittekilden
«Saa er vi venner igjen, Draug.»
Bjelke klædte paa sig i en fart . .. han var kom-
men i aande, dagen havde faaet sin indvielse. — —
Spisesalen var et langt, øde værelse med et dob-
beltvindu i det brudte hjørne ud til gaardspladsen.
For enden af det lange bord var der stillet en pudestol
til bestyreren. Paa rad for langsiderne stod alle ele-
vernes trækrakker. Der var bredt mørk voksdug
over bordet, men foran bestyrerens plads en hvid ser-
viet. Hans frokostbret blev baaret ned fra hans pri-
vate kjøkken, men naar han af en eller anden grund
foretrak at spise oppe, var til varsel deroin serviet-
ten borte og pudestolen skubbet ind mod væggen og
erstattet med en almindelig krak. Isaafald satte den
højtidelige vestlænding sig for bordenden.
Da Bjelke endelig kom ned, sad alle de andre til
bords og ventede med klirrende knive mod tallerke-
nerne. Ude i kjøkkenet rumsterede jomfru Henrik-
sen. Der brændte et enligt gasblus over bordet, og
klokken var over syv.
«Gudskelov, idag slipper vi simpel seminaristan-
dagt,» sa Bjelke og pegte paa servietten og pude-
stolen. De var paa plads. Han skrævede over en
krak og satte sig med puf til alle kanter. «Seminarist-
andagt ligner margarin,» føiet han til,
«Bjelke er kanske for fin for et enfoldigt Guds ord 5
spurgte vestlændingen, og hans ene mundvig trak
sig skjævt opover i en sarkastisk grimase.
Skraas over bordet sad den lille tætte Mygster og
blunkede til Bjelke og gned hænderne i fanget. Han
elskede aandelige sammenstød, men kom sjelden med,
for han havde langt efter repliken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
