Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Smittekilden
«Det er forbausende, at et dannet hjem ikke har havt
mere indflydelse paa karakteren ...»
«Men kjære jomfru Henriksen, dennegang var det
ikke mig, som begyndte.»
«Jeg taler ikke til den unge Bjelke, jeg siger bare
en sandhed, som bestyreren sikkert vil underskrive.
Forøvrig er det min mening, at et forfeilet menneske
tidlig røber sig ved slette instinkter,» erklærede hun
og tørrede ihærdig en kande af med forklædet.
Denne bemerkning og Bjelkes komisk beskjæm-
mede udseende hensatte Mygster i en tilstand af kluk-
kende munterhed, som han uden held forsøgte at be-
tvinge.
«Det er ingenting at le af, Mygster,» sa jomfru
Henriksen strengt. «Det er høist upassende af en
ung mand at gerere sig saa ... saa...»
— «upassende,» indflettede Bjelke med det samme
udtryk af angergivent alvor . .. og nu brast det for
Mygster,
I samme øØieblik hørtes bestyrerens raske fjed i
korridoren, han bankede skjødesløst og holdt døren
aaben for pigen med frokostbrettet.
«Goddag, mine herrer,» hilste han og siog ud med
haanden. Dette daglige «mine herrer» var en af de
mange ting, som opretholdt hans popularitet.
Det var en smuk mand, glatbarberet, med en fin
næse, hvis vinger let dirrede. Der var noget hop-
pende ved hans blik og noget upaalideligt ved hans
smil, og naar han talte med nogen, kunde man paa
selve ørene se, at han ogsaa lyttede til, hvad der blev
sagt i nærheden.
«Nu, mine herrer, skaf mig Hæ Kainæ diatæke.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
