Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Smittekilden
over, og der romlede læs, bestandig læs ... Plud-
selig jog det hedt igjennem ham: den graa muffen
. …… han stirrede og saa, jo det var hende;
Han reiste sig for at løbe ned. Han bad ikke om
lov, man pleiede at gaa diskret og selvfølgelig.
Men i det samme sukkede det oppe fra katedret,
og et træt brilleblik søgte nedover bænkerækkerne.
«Bjelke, De faar prøve at vise, at Sallust var en
prosaist.»
Hvis der ikke havde ligget denne sjeldne smiger i
opfordringen, vilde han rendt ned og stillet sig paa
post ved et gadehjørne langt nede, nu strømmede
blodet ham op i kinderne, og han oversatte flydende
kapitlet om damen med de mange skjønheder og de
faa dyder.
Han var neppe færdig, før det bankede. Det var
Haagensen. Bjelke skulde op paa pastorens privat-
kontor. |
Idet han gik, faldt det ham ind, at deres latinlærer
vidste, hvad det gjaldt, og at han havde villet vise
ham sin sympati med denne enestaaende udmerkelse.
Han bukkede dybt i døren og fangede bare det ly-
nende gjenskin af brillerne. Men hans hjerte svul-
mede af tak.
Ved det firkantede bord med det grønne billard-
klæde sad beskytteren , .. vendt mod indgangsdøren.
Tilvenstre for ham, bag al nikkelen i telefonappara-
tet sad bestyreren.
«De kan sætte Dem.»
Lige foran sig paa væggen saa Bjelke over boghyl-
den Nadveren i egetræsramme, og han ækledes
pludselig ved dette billede med den sparsomme op-
dækning og den kjælne discipel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
