Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smittekilden 213
vilde meddele skrupler, betragtede han dem med ho-
verende undren: vilde man ikke tro paa en ting,
kunde man jo tvile ...
Nu faldt paa én gang den tanke ham ind: De an-
dre er kanske bedre? De gjør i alvor, hvad de gjør
. …… han huskede Geiranger og aanden, som vilde til-
bunds ... De andre er her med rette, de føier sig
ind i det store livs-verk...og jeg...tænkte han vi-
dere, og ordet kom ham i sinde...er en smittekilde.
Dette ord hindrede en tidlang løbet af hans fore-
stillinger. Han gjentog det for sig selv, prøvede at
vende paa det, men det laa urokkelig og meningsløst.
Hvad var det, som var smittekilde? . .. Deres trods
og utaknemlighed, havde pastoren sagt.
Trods?
Ogsaa det ord klang fjernt for ham som navnet
paa en gjenstand, han aldrig havde seet...
Og utaknemlighed ...
Siden skolen ikke kunde lønne sig, betalte de alle
for ’lidet .. . Men han havde stillet fordringer:
Han huskede den formiddag, han første gang stod
i det værelse, som var blevet ham anvist. Det var
det største og vendte ud mod gaden, og man gjorde
ham opmerksom paa denne gunst. Men han havde
seet paa de to fæle senge med gru, var løbet op til
bestyreren og havde sagt: jeg lægger mig aldrig i
en sig seng ... jeg vil heller ligge paa gulvet
Og uden mange indvendinger havde bestyreren givet
efter, og inden aften fik han sin jernseng med blanke
messingknotter ...
Jo, han havde været utaknemlig.
Smittekilde? Men der var ingen, som lod sig smitte.
De lod sig tirre til slagsmaal som Ileng ... men som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
