Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Smittekilden
Bjelke og han sad paa hver sin sengekant og
røgte ..…..
«Det er elendige prisnoteringer for eg.»
«Ja, det ved vist du. Men for fire hundrede eg,
selv om de skal gaa for en ort sneset, faar jeg sek-
sten kroner.»
«Du maa regne fra de raadne.»
«Det kan ingen se udenpaa dem.»
«Men jeg kan se udenpaa kassen, at mindst halv-
delen er grønne indvortes. Skal vi prøve?»
Bjelke sprang op og snappede et eg af sagmuggen;
kassen stod der halvt opspigret . .. Han slog det
istykker og drak det med velbehag.
«Fy for pokker,» sa han . . . «slige eg kan en faa
hønsepest av. Det er ikke fair play at la dem gaa
i handelen.»
Han tog ét til.
«Stop, din tjuv!» skreg Ileng, mørkerød af sinne,
Bjelke drak det ud.
«Det var lidt bedre,» sa han . .. «skal vi gjøre et
skjønsomt udvalg og lyse dem og sælge resten. Eller
lade Haagensen faa de bedærvede til hedningemis-
sionen ?»
Dette forslag stemte nordlændingen muntrere. Han
blev letsindigere med sine eg.
«Hør,» sa han, «hvis du vil holde konjak, skal jeg
give halvandet hundrede . ..>»
«Til eggedram?»
Det var et ord.
Det blev en stor fest om kvelden. Bergenseren
forestod egpiskningen. Han skilte ikke for nøie mel-
lem friske og ufriske eller mellem skal og kjerne,
men han piskede, saa det var en fryd, og da en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
