Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
si nærmeste egne av de dødes rike faar vi
alt i alt et trøstefuldt billede av et beha-
gelig og velindrettet samfund.
»Den nye verden*, fortæller Conan Doyle,
»er en verden av gjensidig sympati. Der
forekommer ikke andre end folk som gjen-
sidig bindes sammen. Den sure egtemand
og den troløse kone faar ikke længer plage
sin uskyldige egtefælle. Alt er velsignet og
fredfuldt. Det er den lange hvile efter det
nerveanstrengende liv. Omgivelserne er
hjemlige og kjendte. Omgit av skjønhet og
musik lever de lykkelig i vakre boliger.
Deilige haver, vidunderlige blomster, grønne
skoger, smaa indsjøer, alt dette blir fuld-
stændig beskrevet i det budskap som de
der er gaat foran sender til dem, som
fremdeles vansmægter i det gamle ufuld-
komne hjem. Der er ingen fattige og
ingen rike. Fagmanden kan fremdeles drive
sit fag, men han gjør det alene for glæden
ved arbeidet.
Det er en verden av glæde og smil. Der
er spil og leke av alle slags, men ikke noget
som kan foraarsake længsel til et lavere liv.
Siste Epistler. — 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
