Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lav, bl. a. fordi enkelte af kisforekomsterne aftager meget
stærkt i bredde mod dybet.
Regner vi kisforekomsterne til i middel at fortsætte, med
samme gjennemsnitlige malmareal som i dagen, ned til 300’
m’s dyb, skulde man af samtlige forekomster i sum kunne
ud-bringe netto 20 mill. tons kobber1).
Hidtil har de spanske forekomster fra 1879 til 1894
leve-ret 732.000 tons kobber og fra 1850 til 1878 omkring 250.000
tons, sum efter 1850 omkring 1 mill. tons kobber; hertil
kommer produktionen i tidligere dage, helt ned til romernes dage;,
denne produktion vil dog vel neppe have overskredet
nogle faa hundrede tusind tons kobber, saa vi med rundt tal
kan kan regne, at de spanske forekomster hidtil i sum har
leveret omkring l*/4 tons kobber;
o: forekomsteme skulde hidtil i middel være afbyggede
til omkring et snes m’s dyb.
Yed mange af de allerstørste forekomster har man hidtil
kunnet indskrænke sig til dagbrudsdrift; nu begynder man
dog fleresteds at gaa over til ordinær grubedrift.
Saavel af ovenstaaende rent skitserede beregning som
ogsaa af forskjellige fra de senere tider stammende beskrivelser
over de spanske forekomster fremgaar med utvivlsom
sikker-hed, at dersom det kun var det forhaandenværende
malmfor-raad, som var det bestemmende, kunde Huelva-gruberne med
lethed i væsentlig grad oge sin produktion. Der er dog
andre faktorer, som her griber med ind; specielt vil vi saaledes
fremhæve, at den spanske produktion af hobber for en meget
væsentlig del er begrænset ved hensjmet til, hvor meget his
man kan faa afsat til udlandets svovlsyrefabrikker.
Forbruget af svovlsyre har i de senere tider ihhe udviklet sig med
samme hurtighed som forbruget af fex. kul, jern, kobber
osv., idet Lebranc-sodaproeessen, som tidligere var den
vigtigste svovlsyre-konsument, i det sidste decennium eller
i de to sidste decennier i stadig stigende udstrækning
erstattes ved Solway-processen. hvor man ikke har brug for
svovlsyre; ogsaa i de nærmest følgende aar vil vistnok fremdeles
Leblanc-processen vise tilbagegang, hvortil endvidere kom-
s) Dette tal er selvfølgelig rent skjønsmæssigt, men giver dog en
forestilling om, med hvad slags størrelser man har at regne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
