Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En af de aller fattigste kobbermalme, der for tiden
underkastes metallurgisk behandling, er den tyske hobberskifer, som
i skeidet stand holder 2.5—3.0 % kobber og 0.015 % sølv,
ekvivalerende, naar sølvværdi omregnes til kobberværdi,
omkring 3.5—4 °/0 kobber.
Den spanske kis, fra Rio Tinto, Tharsis osv., deles, som
vi tidligere har omtalt, i exportkis, som i middel holder 3.3
—3.5 % kobber, og i den fattigere Icis, som tilgodegjøres ved
vaadveisprocesser paa stedet. Denne fattige kis, der efter vægt
udgjør henimod dobbelt saa meget som exportkisen, holder i
virkelig ohemisk gehalt mellem 1.5 og 3 °/n kobber, middel
antagelig omkring 2.5 % (kanske lidt for høit); paa grund af
det store med extraktionen forbundne metaltab udvindes dog
af kisen i middel kun omkring 1.75 til 2 °/0 kobber.
Svenske kobberverk. Yed Falilun beløb middelgehalten i den
ordinære hyttemalm i aarene 1875—82 (med undtagelse af
1879, for hvilket aar jeg ikke har faaet opgave) sig til 3.38 n/0
(resp. 3.20, 3.38, 3.53, 3.33, 3.48, 3.72, 3.2); tilsvarende gehalt
har man ogsaa havt i de senere aar, hvortil dog nu kommer
omkring 2 gr. guld pr. ton; omregnes dette til kobberværdi,
kan malmens netto-gehalt opføres til 3.75—4 °/„ kobber.
Atvidaberg-, midlere netto-gehalt i hyttemalmen i aarene
1877-81 = 3.38 kobber (resp. 3.29, 3.67, 3.17, 3.26 og 3.55).
Baade i Fahlun og Atvidaberg tilgodegjøres malmen ved
vaad-veisproces (klorerende røstning); kisens svovl- og jerngehalter
udnyttes dog ikke som biprodukter, undtagen underordnet ved
Fahlun for svovlets vedkommende.
Kafveltorp; midlere netto-gehalt i hyttemalmen i aarene
1877—81 = 5.18 %; lignende gehalt ogsaa i senere aar;
malmen underkastes skjærstenssmeltning, venderøstning,
sort-kobbersmeltning og garing, efter den gamle fremgangsmaade;
aarlig produktion kun 50—80 tons kobber.
Hus å i Jemtland; midlere netto-gehalt i malmen i aarene
1860—81 = 2.89 % kobber; verket nedlagt i begyndelsen af
1880-aarene.
Ved flere af de russiske forekomster fattige malme, paa
5 % kobber og derunder.
Om de norshe forekomster henvises til efterfølgende afsnit;
her skal vi kun ganske kort paapege, at smeltemalmen ved
Røros udbringer i middel 5 °/0 kobbér (for aarene 1833—92 min.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
