Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ziffre, beroende dels paa den kolossale produktion i Montana
og dels derpaa, at forbruget i de Forenede Stater i de
allersidste par aar, paa grund af den store handelskrise i 1893 og
de. der endnu herskende usædvanlig daarlige tider, ikke har
voxet saa stærkt som tidligere.
3. Til belysning af kobberproduktionens udvikling i de
senere tider hidsætter vi en oversigtsmæssig tabel:
Produktion af kobber
(eng. tons) 1880 1885 1890 1893 1894
Forenede Stater . . 25.000 74.000 116.000 147.000 160.000
Spanien...... 36.300 47.900 51.700 54.000 54.200
Chili....... 42.900 38.500 26.100 21.300 21.300
Japan ....... 4.000 10.000 15.000 18.000 20.100
Tyskland...... 10.800 13.300 17.800 16.200 17.200
Mexico...... 400 400 4.300 8.500 11.800
Øvrige verden . . . 34.600 41.500 38.000 38.000 40.000
Sum 154.000 225.600 269.500 303.500 324.400
Altsaa i korthed:
Produktionen i Chili har i de senere tider gaaet stærkt
tilbage;
Spanien, Tyskland og i sum alle kobberproducerende lande
af tredie og fjerde orden (Australien, Cap, Canada, Bolivia,
Rusland, Norge, Italien osv.) har holdt sig ved nogenlunde samme
høide, uden stigning og uden synkning;
Mexico (Boleo) og Japan viser ganske væsentlig forøgelse;
og endelig er det de Forenede Stater, hvis intense
bergverksdrift paa kobber egentlig har medført den betydelige
stigning af produktionen i de sidste to decennier. — I de
allersidste fire aar har dog produktionen i Lake-feltet, der
leverer ligesaa meget kobber som hele Spanien (Huelva-feltet),
staaet temmelig nær stille; og det er egentlig kun
Montana-eller Butte-féltet, som har fremkaldt den store forøgelse af
produktionen i de allersidste aar, og som derved bærer den
væsentligste del af skylden for de nuværende daarlige priser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
