Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anslaar vi forbruget af kobber i 1894 til 300.000 tons,
— hvilket utvivlsomt er noget for lavt, idet vi snarere kunde
gaa ud fra 325.000 tons, — skulde altsaa et aarligt forbrug
stort 600.000 tons være naaet allerede i 1910—1915, eller
aller-senest i 1920. Og man maa vistnok ogsaa kunne forudsætte,
at allerede før midten af næste aarhundrede vil det aarlige
forbrug af kobber være steget til 1 mill. tons.
Det store spørgsmaal er nu:
Hvorledes vil verdens kobberforekomster kunne møde et
saa-dant kolossalt forbrug i fremtiden?
Det er selvfølgelig umuligt at besvare dette spørgsmaal
med sikkerhed; dog kan det have sin interesse at forsøge at
skitsere nogle momenter til belysning af samme.
Vi maa først fremholde, at der hidtil ikke er bleven
paa-vist en eneste enkelt-forekomst eller et eneste grubefelt, som
gjen-nem lange aarrækker har kunnet holde ud en aarlig
kolos-produk-tion af f. ex. 75.000 å 100.000 tons, naar man, paa grund af
kobberpriseme, har maattet indskrænke brydningen til kun
at omfatte de rigere malme.
Cornwall, som i begyndelsen og midten af indeværende
aarhundrede var verdens vigtigste kobberproducent, var
ud-tømt efter at have leveret l}ji mill. tons kobber’,
Fahlun, som indtil midten af indeværende aarhundrede
var det vigtigste — eller i alle fald et af de vigtigste —
(en-kelt-)kobberverk i den gamle verden, nærmer sig nu sin
af-slutning efter at have leveret ikke fuldt Ya mill. tons kobber;
Chili, som var den vigtigste producent i perioden 1855—
1880, har nu, efter en samlet aareladning af 2—2lmill. tons
kobber, maattet reducere sin produktion til halvparten af, hvad der
fandt sted tidligere (1865—1885), idet mange gruber er udtømte
eller blevne fattigere mod dybet;
Spanien, som forlængst aldeles har distanceret Chili,
sidder vistnok, i det bekjendte Huelva-felt, inde med kolossale
kisforekomster, men malmene er her gjennemgaaende temmelig
fattige paa kobber, med i middel, selv ved de mest renomerede
forekomster (som Rio Tinto og Tharsis), kun 2.75—3 %
kobber (virkelig chemisk middelgehalt i den hele kismasse). Af
denne grund vil malmens metallurgiske behandling altid falde
temmelig kostbar (eller være forbundet med store tab), og naar
man maa gaa over fra dagbrudsdrift til virkelig grubedrift,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
