- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
133

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

aarh. dukkede der ogsaa paa adskillige øvrige steder i landet
op det ene kobberverk efter det andet; de fleste blev dog,
hovedsagelig paa grnnd af manglende malmtilgang, knn holdt
i drift i nogle faa aar paa rad. Og overhovedet er det af
de ældre, i tidligere aarhundreder igang satte verk, foruden
de ovennævnte i det trondhjemske — Røros, Kvikne,
Mel-dalen, Meråker, Foldalen (og Ytterøen) — kun Aamdals
kobberverk i Thelemarken, som har været af nogen større
betydning.

Fra begyndelsen af dette aarhundrede stammer Allens
kobberverk, som blev drevet i aarene 1825—1878, navnlig i
perioden fra 1830- til 1860-aarene med betydeligt belæg.

I tidligere dage havde svovlkisen som saadan
ingensom-helst værdi; anderledes har derimod dette forhold stillet sig
efter midten af dette aarhundrede, fra hvilken tidsperiode
efterspørgselen fra de udenlandske svovlsyrefabrikker, efter
svovlkis-malm1 (exportkis), daterer sig. — Da exportkis og
kobbermalm paa mange steder (ex. Yigsnæs, Kongens grube
ved Røros, Sulitelma) optræder sammen (i samme grube), har
denne efterspørgsel efter exportkis ogsaa medført udvinding
af kobbermalm og derigjennem været af fundamental
betydning for vor hele kobberindustri i de sidste 30—40 aar.
Blandt andet kan indskydes, at baade Yigsnæs og Sulitelma
kobberverk nærmest skylder denne svovlkis-export sin
tilværelse.

Efter denne korte orientation skal vi sammenstille en
oversigt over de vigtigste nuværende og tidligere kobberverk
i vort land:

Røros Icobberverlc; drevet uden stans fra 1644.

Kvikne kobberverk; 1631—ca. 1790, med hensygnende drift
til 1812.

Selbo (eller Meråker) kobberverk; 1713—1726 og 1737—
ca. 1890.

Foldalens kobberverk; 1748—1876.

Aamdals kobberverk; optaget 1691 og foreløbig drevet til
1712; senere paany optaget 1745 og igjen stanset omkring
aar 1770; siden snart under arbeide, snart ikke, — i de sidste
30—40 aar dog bearbeidet uden stans, tildels med ganske
stort belæg.

Altens kobberverk; 1825—1878.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free