- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
168

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1845—1894, til samlet værdi 20.343,000 eller med rundt tal
20.3 mill. ler.

Videre har vi hertil at lægge værdien af den exporterede
kis, i sum til udgangen af 1894 temmelig nøiagtig 210.000
tons; denne sætter vi til middelværdi 17 kr. pr. ton (frit leveret
i Trondhjem); kisens samlede værdi altsaa 3.570.000 kr., som
vi vistnok med tryghed kan afrunde opad til 3.6 mill. kr.

For tiden 1644—1772 foreligger der ikke nogen heregning
over verkets netto-udbytte; vi tør dog — dels støttet til
driftsresultatet i den sidste fjerdepart af det 18de aarh. (da det
midlere overskud pr. Sk®. garkobber beløb sig til 20 å 25 Edl.)
og dels paa grundlag af forskjellige spredte oplysninger fra
verkets ældste tid1) — gaa ud fra et midlere netto-udbytte
af mindst 15—20, muligens endog 25 Rdl. pr. Sk&; alt
efter-som vi regner det midlere netto-udbytte pr. Sk®. til 15, 20
og 25 Edl., skulde altsaa total-udbyttet beløbe sig til med
rundt tal 22/3, 3^2 og henimod 4V2 mill. Rdl.; som den
sand-synlige værdi sætter vi 3V2 mill. Edl.

Yidere kan det ogsaa være af interesse at se, hvad
extra-indtægt staten i tidernes løb — under form af tiende,
udførselstold og hermed analoge extra-skatter — har oppebaaret
af Røros kobberverk.

Det vil være bekjendt, at alle vore private bergverk
i tidligere dage — naar verkene ikke fik særskilt
dispen-sation, paa grund af økonomiske vanskeligheder — havde
at svare tiende til staten („kongen“), hvilken tiende, der
faktisk tidligere, beløb sig til tiendeparten af den hele
produktion, indkrævedes in natura. Saaledes har Røros fra
verkets grundlæggelse helt frem til 1818 — med undtagelse
af de tre allerførste driftsaar og videre med undtagelse af
aarene 1764 og 1765 — som tiende betalt tiendeparten af den
hele produktion; fra 1818 til 1843 derimod kun tyvendepartenr

x) Exempelvis kan saaledes nsevnos, at (ifølge Briinnich-Prætorius’s
op-tegnelser, trykt i „Magazin for bergmandsefterretninger", no. 33,
1878) havde Røros-verket i de 8 aar, 1663—1670, naar „alle
omkostninger er bleyne fradragne, foruden den kgl. tiende, som beregnes
til 30-250 Rdl., og tolden, som beregnes til 33.670 Rdl., i rent
.overskud 60.808 Rdl., og i 1671, foruden tiende og told, frit overskud
29.922 Rdl.“ Produktionen i de første 8 aar var i sum 6125 Sk® og
i 1671 1200 Sk®; udb3’ttet pr. Sk® altsaa henholdsvis 10 og næsten
25 Rdl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free