- Project Runeberg -  Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for framtiden med særligt hensyn til den norske bergverksdrift paa kobber /
174

(1895) [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

for et par aar siden beregnedes til 400.000 tons malm og kis.
Efter at denne beregning foretoges, har man paavist mere ny,
tidligere ukjendt malm, end der i mellemtiden er bleven
af-bygget.

For at undgaa misforstaaelse vil vi udtrykkelig
præci-sere, at ovenstaaende tal kun repræsenterer de malm tilgange,
som man for tiden med sikkerhed har paavist i gruberne;
foruden disse gjenstaar utvivlsomt — i partier af leiestederne,
som man endnu ikke har naaet frem til — fremdeles en hel
del malm.

Endnu gjenstaar altsaa i de tre vigtigste Røros-gruber
ganske store — om end selvfølgelig ikke ubegrænsede —
malmtilgange, og da man fremdeles har i sin magt ved
tekniske reformer i ikke uvæsentlig grad at reducere
produk-tionsudgifterne (navnlig grubeudgifterne), maa vi kunne gaa
ud fra, at verket endnu i lange tider ved forsigtig drift, i
passelig stor maalestok, bør kunne opretholdes. — Videre maa
man ogsaa tage med i betragtning, at verket sidder inde med
ikke uvæsentlige reserver i ældre gruber, som f. ex.
Hesje-dalsgruberne, Klinkenberg osv., der for tiden ikke er i drift.

Dog maa det ogsaa erindres, at malmtilgangene ved Røros

— i lighed med vore øvrige analoge forekomster, ex. Vigsnæs,
Ytterøen, Meråker — er begrænsede; jo stærkere driften er,
des hurtigere vil gruberne blive fuldstændig afbyggede. Herom
henviser vi til nogle bemærkninger i et efterfølgende afsnit
„Om størrelsen af malmtilgangene og om produktionsevnen
ved de vigtigste norske kis- og kobbermalmforekomster11.

I tilknytning til ovenstaaende ganske udførlige historiske
beretning om Røros kobberverk — landets gjennem
aarhun-dreder uden sammenligning vigtigste kobberverk — skal vi
ganske kort omhandle de
*

øvrige ældre kobberverk i det trondhjemske.

Det allerældste af de trondhjemske kobberverk er
Kvikne-(eller Indset-)verket, som blev optaget til drift i aar 1631. I
begyndelsen var driften ganske betydelig (i 1653 produktion

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobberhist/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free