Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følgende periode har vi kun detailleret opgave for 1761—63,
i hvilke tre aar det samlede overskud beløb sig til 46.636
Rdl. — Alene i aarene 1657—1685, 1691—1703, 1711 og 1761
—63 har saaledes verkets netto-udbytte naaet op til omkring
525.000 Rdl.; selv om verket til enkelte tider har gaaet med
tab, tør det samlede netto-overskud fra verkets optagelse i
1652 frem til 1814, neppe anslaaes til lavere end 750.000 Rdl.
— Værdien af ’den hele produktion var 4.500.000 Rdl. og
værdien af tiende og told omkring 550.000 Rdl.
Til det økonomiske resultat af verkets drift efter 1814
har jeg ikke fornødent material til derom at kunne udtaie
mig med sikkerhed.
Kvikne kobberverk (optaget 1632; verkets hovedgrube
fyldt ved vandflom 1789; samlet produktion 1685—1768 stor
14.615 Sk®.) sees vekselvis at have været drevet med tab og
med fordel, — under verkets sidste drift vistnok med fordel.
Foldalens kobberverk (optaget 1748) blev i verkets første
driftsaar, indtil omkring 1770, drevet med fordel; senere
derimod med tab (1770—77 samlet tab 33.000 Rdl.), hvorefter
en økonomisk bedre periode igjen indtraadte ved aarhundredets
slutning; fra begyndelsen af dette aarh. indtil midten af samme
var der i det hele og store noget netto-udbytte, hvilket
øge-des ved indførelsen af den Sinding’ske extraktionsproces
(1849). — Alt-i-alt vil dette verk, der arbeidede paa temmelig
kobberfattig kis, have givet noget overskud; dog ikke noget
betydeligt.
Yed de mange øvrige gamle kobberverk paa forskjellige
steder rundt om i landet (navnlig i det trondhjemske, i
Thele-marken, ydre Hardanger, Sogn osv.) var det økonomiske
udbytte i tidligere dage vistnok gjennemgaaende lidet
tilfredsstillende ; de fleste verk blev dog kun drevne nogle ganske
faa aar paa rad, saa tabene i regelen ikke kan have t været
særdeles betydelige; enkelte af disse smaa-verk gik vel
undertiden ogsaa med nogen fordel. — Størst var sandsynligvis tabet
ved det i alle fald i en periode af staten drevne Aardals
kobberverk i Sogn, med „zubusu (underballance) 69.475 Rdl. fra
1709 til 1729; aarsagen til, at dette verk, trods den ugunstige
økonomiske status, blev drevet saa længe, var, at man havde
fundet noget gedigent guld i malmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
