Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hele og store skal kunne betegnes som „fattige“ eller endog
„som meget fattige paa kobber"; denne opfatning er dog,
som vi allerede tidligere har paapeget, urigtig eller i alle
fald stærkt overdreven. Det maa dog vistnok samtidig
ind-rømmes, at de norske forekomster med hensyn til
kobbergehalt ikke paa adskilligt nær kan maale sig med de store
toneangivende amerikanske forekomster, men saa er til
gjen-gjæld her arbeidslønnen ogsaa meget høiere.
En ganske god maalestok for foreJcomsternes kvalitative
rig-dotn paa kobber afgiver vor tidligere meddelte oversigt (se
s. 104) over „grubernes netto kobbergehalt*, o: den
vægtsmængde kobber, som i virkeligheden er bleven udvunden
metallisk i forhold til 100 dele i gruberne udskudt berg og
malm.
Kun et lidet faatal af forekomster — deriblandt vistnok
de kolossale nordamerikanske forekomster i Lake- og
Montana-felterne — viser en midlere netto kobbergehalt paa 2.5—3 %,
undtagelsesvis endog lidt derover;
i anden række, med omkring 2 % netto kobbergehalt,
følger de store spanske forekomster (Rio Tinto, Tharsis med
flere); videre Ani i Japan samt de rigeste norske forekomster,
nemlig Storvarts og Sulitelma1);
senere følger de noget fattigere norske forekomster, videre
Fahlun, forskjellige af Lake-gruberne og endelig den
Mans-feld’ske kobberskifer, den sidste med netto kobbergehalt kun
0.5—06 % (samt lidt sølv); under denne tredie række indgaar
utvivlsomt ogsaa talrige øvrige kobberforekomster rundt om i
verden.
De bedste norske kobbermalmforekomster viser i det
hele og store adskillig høiere kobbergehalt, end tilfældet er
med de ordinære forekomster i Sverige, Tyskland,
Østerrige-Ungarn, Italien, Rusland og de øvrige europæiske lande, —
de kobberrigeste forekomster i Spanien og Portugal dog
fraregnet.
Og hvad angaar selve smeltemalmens kobbergehalt, er heller
x) Ny Sulitelma grube skulde muligens med hensyn til den midlere
netto kobbergehalt stilles op i den første klasse, med netto-procent
mellem 2.5 og 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
