Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det maa saaledes fremhæves, at vore rigeste
kobbermalm-forekomster kvalitativt regnet ikke er af underordnet
betydning; forskjellen er derimod a £ kvantitativ natur, idet de hidtil
kj endte norske forekomster ikke tilsteder nogen egentlig
stor-produktion, i alle fald ikke kolos-produktion i amerikansk stil.
De vigtigste norske kobbermalmforekomster, specielt
Røros og Sulitelma, er dog baade tilstrækkelig rige og
til-strækkelig store til at kunne etablere og vedligeholde drift
xmder nutids forholde, og produktionsomkostningeme ved
■disse verk er saavidt lave, at de — i alle fald saaledes som
jeg anskuer kobberets fremtidsudsigter — maa formodes ogsaa
i de kommende tider af kunne holde konkurranoen med
ud-landets store forekomster gaaende1).
I England, Sverige, Frankrige, Østerrige-Ungam, videre
ogsaa i Tyskland, naar Mansfelder-distriktet fraregnes, har
bergverksdriften i den sidste halvdel af dette aarhundrede,
navnlig efter paabegyndelsen af det store prisfald for tre
decennier siden, været i tilbagegang, paa de fleste steder
endog i meget stærk tilbagegang; og her i Europa er det
kun i Spanien med Portugal, i Mansfelder-distriktet i
Tyskland, i Italien samt i Norge, at produktionen, naar ogsaa
kob-berindholdet i exporteret malm medregnes, har været i
stigende, — i Norge vistnok paa den maade, at de forskjellige
smaa kobberverk er blevne nedlagte (de fleste af de gamle
smaa kobberverk dog allerede i begyndelsen og midten af
aarhundredet), medens til gjengjæld driften er bleven udvidet
*) Døt kan her indskydøs, at — efter at første afsnit af dette arbeide
allerede var trykt — har kobberpriserne bedret sig en del; udover
sommeren og høsten 1895 støg saaledes noteringerne for Chili bara
fra middelpris éOVa £ for 1894, 41 ’£ for Iste januar 1895 og 3972 £
for Iste april 1895 til 42% £ for Iste juli og 46‘/2 £ for Iste okt.
1895, en stund endog til lidt over 47 £; sønere (nov. 1895) er prisen
vistnok igjøn reduceret noget, til 43 ’£. — Beholdningørne paa det
europæiske marked har samtidig snarere vist en nedadgaaende end
opadgaaende tendens (beholdningerne efter Mertons reviderede opgave,
se s. 119: Iste jan. 1895 51.575 tons, Iste okt. 50.183 tons, 15de nov.
endog kun 46.869 tons); forbruget synes saaledes fremdeløs at have
tiltaget lidt stærkere end tilførseløn.
Konjunkturerne udover høsten (1895) godt gjør i alle fald, at om
noget varigt fald, til under 38 £, kan der for tiden neppe være tale;
og overhovødøt synes 45 £ for G. M. B. at skulle være den naturlige
gj ennemsnitspris.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
