Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Forældre. Hvis De har Deres Datter kær, saa sig,
hun skal blive hjemme! Thi fortsættes dette Liv,
vil Kamilla en Dag være knækket og —
Kamilla (synker med et Skrig om i Chaiselonguen).
Fl’Uen (hen til Kamilla, idet hun gør en afværgende
Bevægelse til Munk, der vil nærme sig). Tal nU, Edvard, tal,
om du saa aldrig skal tale mér!
Vilradsen. Hr. Munk! Jeg maa sige —
denne Tone — denne Tone! Jeg siger — denne
Tone! Skønt naturligvis — det er galt! Jeg
indrømmer — hun burde — naturligvis blive
hjemme; — men — denne Tone — denne —
Fruen. Jeg tror, Gud hjælpe mig, du er
nærved at give liam Medhold, denne Mand, der
overfalder os, som om vi havde mishandlet vor
Datter. Jeg har tiet lige til nu, for jeg vilde sé,
hvor vidt De vilde gaa, Munk!
Vilradsen. Jamen — ja — du har
naturligvis Ret — men —
Fruen. De har aldrig været ung, Munk!
De nægter Ungdommen en uskyldig Fornøjelse;
jeg har da selv været ung, og mine Forældre holdt
os saamænd strængt nok; men en uskyldig Dans
har de da aldrig nægtet os. — Fra det Øjeblik,
De kom her i Huset, har der hvilet som en tung
Sky over os allesammen! De har sét surt til vore
Glæder og Fornøjelser, — ja, kald De det kun
Forlystelsessyge, om De vil, at man en Gang
imellem søger Styrke til Livets Kamp i lidt Adspredelse!
(Smiler overlegent.) Men jeg morer mig kun over Dem.
Deres Bebrejdelser rammer os aldeles ikke, slet
ikke. Som Regel er vi jo altid hjemme; og jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
