- Project Runeberg -  Et københavnsk Hjem. Lystspil i fire Akter /
100

(1892) [MARC] Author: Christopher Boeck
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

finde mig angerfuld, fordi De har haanet mig
forleden, og sønderknust, fordi De paa denne
hensynsløse Maade giver mig min Ring igen! Nej, saa
kender De ikke Kamilla Vilradsen ret. Det hele
er mig saa ligegyldigt, saa komplet ligegyldigt,
saa rasende ligegyldigt, (ganske fint henaandet) saa
fuld—stæn—dig ligegyldigt!

Munk. De trodser og haaner mig nu, som
De tit har tirret og pint mig, skønt De jo maatte
mærke, hvor meget jeg holdt af Dem. Men, i o
mere De saarede mig, desto mere Kærlighed gav
jeg Dem. Og lyste der blot et lille Glimt af noget
godt og varmt i Deres Væsen, hvor kunde jeg da
blive jublende glad og fordoble min Kærlighed!
Men det hjalp ikke. (Stærkt bevæget.) Ja, le kun, le
kun af mig! Jeg har været saa dum at tro paa
Dem, og jeg er endnu saa dum, at det gør mig
ondt at skilles fra Dem; og selv nu kan jeg næppe
tro, at der bag Deres smukke Ydre skulde gemmes
noget ondt og stygt! . . . Men det maatte vel
komme saadan. Vi er to altfor forskellige Naturer!
— Kun ét undskylder Dem — Deres Hjem!

Kamilla (i frygtelig Bevægelse). Munk! Munk!

Ti, ti — siger jeg!

Munk. Jeg sagde — Hjem! Men det var
en blodig Synd at kalde dette forgyldte
Møbelmagasin, dette elegante Selskabshotel med det
Navn, som for mig næsten har en hellig Klang.
Men, havde De virkelig holdt af mig, saa kunde
De have bragt Hjemlighed og Hygge —

Kamilla (som før; afbrydende). Saa, Saa! Nu

ikke mer, nu ikke et Ord!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:00:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kobenhhjem/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free