Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
Og det var dog det reneste tilfælde. Det var
på skibet, mens jeg stod og så’ børnene give
mågerne brød, — disse måger med sorte, stive
øjne og de strakte hvide vinger, kresende skrigende
slughalse, evig sultne, og så vups! basker de nede
over søen — da sad der et par foran mig og
talte om, hvor her var kønt på Vanggård, noget for
sig selv, hegnet mod verdens støj, sagde den unge
dame; hun havde været her for nogle år siden og
havde fundet sådan en lægende fred, sagde hun.
Og i det samme kastede hun et stykke hvedebrød
ud til sine gamle venner fra den gang, som hun
kaldte mågerne. Det lokkede mig og bestemte
mig: ikke mågerne, der er dumme; skøndt de
forresten så’ godt ud, mens solen forgyldte deres
hvide fjer, og det blå vand bagved; men hun havde
sådan en behagelig blød stemme, og hun kastede
brødet med en så yndefuld bevægelse, at jeg strax
sagde til mig selv: jeg vil til Vanggård. Det var
vei at mærke ikke for hendes skyld; hun skulde
ikke herned; jeg så’ heller ikke hendes ansigt.
Det var det rene herlige vanvid; jeg kuldkastede
min gode plan, som gud véd har kostet mig møje
nok — det bliver hvert år vanskeligere at finde
et fornuftigt sted, synes jeg — og føjtede ud på
denne vilde jagt; jeg vidste dårlig, hvor ejendommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
