- Project Runeberg -  Koglerier /
32

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stunder til at vende sin opmærksomhed derhen, kan
man overse og bedømme dem i et øjeblik. Ens
hjærne bær sig ad som nisserne i eventyret; de
pusler om natten, brygger og bager, fejer hus og
tænder ild; og om morgenen, når tyendet vågner,
er arbejdet gjort. Der står da folkene og gaber.

Alt dette her vil biot sige, at jeg idag er
bleven klog på, hvad jeg forlængst kunde have
vidst, nemlig at vor unge frøken har tændt en
ganske umanerlig ildebrand i vor endnu yngre
agronoms hjærte. Tegnene er såmænd tydelige nok:
Han er bleg og hulkindet; han vimser om hende
ej anderledes end musen om den gamle ost — uden
fornærmelse min frøken! — han pynter sig og tager
en ren flip på hver middag; hans øjne er aldrig fra
hende; han har mørbanket Nero, for det sølle dyr
holder ikke af musik — hendes musik! — han er
gået fra fo’ret, siger hans bekymrede ophav; han
lader sanke alle sten af mark og vej, for at hun
ikke skal støde sin spæde fod eller knække sine
hæle; han er det galante, men noget kluntede
pindsvin; han har flyttet hængekøjen ned i en afsides
krog af haven; han skær hendes navn ind i alle
skovens bøge; den dulmende søvn træder ikke
hans leje nær om natten; men han fylder sit kammer
med suk og skrig og sin seng med salte tårer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free