Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
?8
trætte. Hun sad og stirrede mod skovdybet med
store øjne. Alvoren gjorde hende blegere, der kom
en vis forvandling over hendes træk, de syntes mere
stort skårne; det misklædte ikke.
Vi synger altid om vor yndige lyse bøgeskov.
Det er kun et par flygtige vårdage, vi har den.
Nu er løvtaget mørkt og grunden bar og brun.
De trinde stammer svinger sig tilvejrs som grå
skællede slangekroppe. Det er forståeligt, at fremmede,
som ikke bær vore silkegrønne løvspring i taknemlig
erindring, knuges af mismod under disse bøge, finder
dem skumle og uhyggelige. — Jeg sagde noget
lignende til hende.
»Her er så højt til loftet*, sagde hun, »man ånder
dybere i skoven, tankerne voxer sig større. Man
bliver måske ikke et bedre menneske herinde; men
jeg tror, man bliver mere udpræget menneske og
kommer mulden nærmere.«
»Ja«, nikkede jeg, »det var ingen helt dum
benævnelse: den hellige bøgeskov. Stammernes slanke
søjler og løvets høje hvælvinger og halvlyset —
det er som man i tusmørke ser ind i en gotisk
kirke, hvor de grånende piller taber sig i dunkelheden
højt oppe. Der var også denne fugtige kulde. De
kunde forresten gærne have lavet nogle vinduer i
taget her. Gudskelov for de små solpletter, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
