- Project Runeberg -  Koglerier /
51

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5*

Hun studsede, men svarede meget sindig: »Det
kan jeg slet ikke forstå; det ligner aldeles ikke
Keld; han har jo altid været under sin moders
varetægt, undtagen netop da han læste til examen.
Og dengang kom han næsten aldrig ud; han boede
hos sin tante; hun er sådan en sirlig gammel frøken,
virkelig helt indtagende,« sagde hun afledende og
fortalte videre om denne dame.

Men snart efter faldt hun i tanker, og jeg tav
også; jeg grublede tvivlrådig over, om jeg ikke
helst skulde have ladet den dumme historie være
død og magtesløs. Måske gav jeg den desuden en
sortere farve, end den egenlig havde.

Bagefter, da Keld kom igen, og hele aftenen,
kunde jeg mærke, at hun ligesom skyede ham;
hun gjorde sig ikke lystig med ham som før. En
tid nød jeg denne forandring. Men nu, når jeg
tænker nærmere derover, véd jeg knap, om jeg har
grund til glæde. Muligvis skyr hun ham af en
kvindelig renhedsfølelse, hun synes, der klæber noget
smuds ved ham. Det vil jeg helst tro. Men der
kan tænkes en anden forklaring: sæt, hun pludselig
er bleven vär, at hendes legekammerat fra gamle
dage ikke mere er det barn, hun plejede at ansé
ham for. Barnet er voxent og barnet er smukt,
som skrifterne siger.

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free