Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
har spillet næsten fra morgen til aften silde. Jo,
hun måtte øve sig; hun var bange for, hun helt
skulde glemme, hvordan en node så* ud; hendes
fingre var bleven ganske stive, syntes hun. Det
kan da nok være, de fik lov at gøre gymnastik.
Jeg fandt det usømmeligt at sidde og hænge
over hende; og hendes spil var da heller ikke stort
andet end fmgergymnastik.
Så drev jeg alene rundt på må og få og kvalte
tiden med udsøgt sejgpineri. Jeg lagde knap mærke
til verden udenom, så’ kun lige, hvor sent vejen
drog sig ind under mine fødder. Ikke fordi min
hjærne havde travlt på anden måde; jeg tænkte
ingenting, tyggede bare drøv på gamle tanker. Der
er et vist sløvt velvære i den tilstand.
Men den varede ikke ved; noget efter middag
mældte der sig en pinagtig åndelig hunger; jeg
følte mig så tom og forladt, og min sjæl frøs, så
jeg kunde have pebet. Jeg flygtede fra de øde
marker og havnede under det store æbletræ og
hørte taknemmelig på, hvor hendes fingre klatrede
op ad de stejleste stenfjælde og rullede ned ad de
bratteste skrænter. Kun en enkelt gang forsøgte
det plagede menneske i mig en smule oprør: jeg
fik sådan en lyst til at løbe ind og bære hende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
