Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
når man står ved stranden og savner fartøj. Bølgerne
rakte tunge ad mig. Der lå nok fiskerens anden .
båd, men det var en stor plump tingest, uappetitlig
at se på, tjæret, med snavs og fiskeskæl og to
master og lange klodsede årer. Jeg stampede af
ærgrelse i broen, så sprinkelværket rystede. »Det
var kedeligt«, sagde hun, »men lad os tage den
store.« Ja takl det var ikke hende, som skulde
ro. Jeg var imidlertid opsat på at få hende ud,
ene for mig selv, så jeg indvendte kun meget
spagfærdig: »Jamen, den båd kan jeg da ikke byde
Dem; De snavser Deres kjole til.« Men hun slog
leende ned ad sig: den tåler det nok! og hoppede
lystig ned i det grimme trug.
Jeg kastede endnu et fortrydeligt blik på de
to læssetrær af årer og løste fangelinen med spidsen
af mine fingre.
»Hov! hvad er det? Vil De ud at sejle?«
lød det hastig bagved. Jeg rettede mig og
snurrede rundt, som jeg blev bidt. Der stod
gudhjælpemig Keld. Egenlig var jeg ikke så forbavset
endda. Fra det øjeblik jeg så’ den lille båd var
væk, ventede jeg kun alskens uheld og modgang.
Desuden havde jeg hørt ham, før jeg så’ ham; og
jeg tror ikke, øret overraskes så let og så stærkt
som øjet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
