Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
lede overbord. Så indså jeg omsider med besvær,
hvad der var sket, og at det vedkom mig.
Men jeg flk ikke stunder til at tænke derover.
Han lod ror være ror; båden løb i vinden,
sejlene begyndte at smække, der vippede en sø ind
over stævnen og hældte en hel spand vand i mine
buxer.
Jeg sprang op, stivede mig af ved masten og
skreg af fuld hals:
»Pas dog roret, menneske da!«
Hun snoede sig rundt i hans arme og sendte
mig et eneste blik. Det rummede hverken blu
eller undseelse, men tydelig hån, en ganske
åbenbar foragt. Jeg skulde naturligvis som forsmået
elsker have takket gud og været glad til, om båden
kunde gå til bunds med os alle tre. Så elendig
jeg var, kunde jeg ikke bare mig for at smile en
lille smule.
»Og nu akal vi hjem til moder!« råbte han
og fik travlt med ror og skøder. Sejlene blev
firede ud og båden vendt for vejret. Man skulde
tro, den var ligeså ivrig som han for at bringe det
glade budskab hjem. Huhej! hvor den susede
gennem vandet, fra den ene sø på næsen over i
den anden, videre frem, rokkede fra højre til
venstre, sprang op, dumpede, løb omkap med alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
