- Project Runeberg -  Koglerier /
106

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

io6

hvert fald ikke naivt. Han begyndte at tale om,
at han vist desværre måtte afbryde den behagelige
samtale, men der var en lang vej til byen, og han
var ikke kendt med skoven.

Hun mente, at så lod han nok være at finde
stien nu. Men det skulde han bare ikke tage sig
nær; hun skulde gærne vise ham vej.

Nå, så hun var ikke bange for at gå i skoven
så silde?

Bange ? Hun kendte alle stierne på sine fingre.
Og der kom aldrig et menneske i skoven, efter at
solen var gået ned.

Han havde mest lyst til at sige nej, men han
ærgrede sig over hendes sikkerhed; han var vis på,
hun bare var så kæphøj, fordi hun gik ud fra, at
han vilde sige nej. Det kunde være morsomt at
tage hende på ordet, og så se den mine, hun vilde
sætte op. Og der var virkelig mørkt derinde i
skoven, og der kunde gærne gå sideveje ud fra den
store sti.

»Det er jo rigtignok at vende op og ned på
forholdet,« sagde han spøgende. »Jeg burde jo
være den beskyttende riddersmand, og så er det
Dem, der vil gelejde mig. Det bliver da nærmest
ridderen af den bedrøvelige skikkelse, jeg kommer
til at agere.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free