Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
for mig selv. Jeg vilde altid tro, De var kommen
noget til.«
»Men det bliver for sent for Dem.«
o
»A, jeg hænger ikke i klokkestrengen. Men
da det nu er mig, som følger Dem, så tillader De
måske, jeg byder Dem min arm.«
Hun så’ lidt til siden, men gjorde ikke videre
indvendinger. Og derpå vendte de arm i arm
tilbage til den mørke skov.
Det var nu hans pligt at se til, hun kom
godt hjem. Han vilde have båret sig ad som en
sjover, hvis han var løbet fra hende sådan uden
videre. Alligevel nagede det ham, som han bedrev
noget ondt. Han følte en mindelse af skyld i sig.
Verden var ikke rigtig i led. Han gik nogetnær
som Adam med Eva ud af paradiset.
Hun var heller ikke munter som før; hun
sukkede og sagde intet.
»Er De træt?« spurgte han.
»Nej, men det kommer nu og da over mig.
Hvorfor er man sådan et ynkeligt væsen, at man
tripper i gåsegang med alle andre. Lærer udenad
en tre-fire remser og bliver så stiv i hjærnen, at
man ikke kan hitte på noget selv! Når jeg ser op
mellem disse slanke stammer, mener jeg, at jeg må
kunne gøre, hvad det skulde være, og vove hvad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
