Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I I 2
somhelst. Mit hjærte har før ligget i klemme som
en kineserdames fødder; nu er det frit, synes jeg,
her falder alle bånd af det. Men når jeg så ser
på den smalle stribe himmel, der lysner så blegt
ude gennem skovbrynet, så er det som jeg mærker,
hvor forkrøblet jeg alligevel er. Det gør mig så
ulykkelig — nej ikke ulykkelig, men utryg og
urolig. Jorden brænder under mig; jeg længes hen
i vejret; jeg får sådan en lyst til at løbe ligefrem
og strække armene ud og græde. Hvorfor er man
ikke også en fugj!«
Han gik og lyttede og nikkede til hendes ord.
Det var som de løsnede noget i ham, men det
var måske ligesåmeget tonen som indholdet, der
bevirkede det. Han lod det, hun sagde, løbe ind
i øret uden kritik og modstand; han åbnede sig
for hende som en blomst for morgensolen, og
lyttede forresten efter, hvor hendes kjole suste, når
hun førte foden frem, og hvordan den viftede ham
om benet. Og hvor det var blødt og varmt at føie
hendes arm i sin.
»Jeg tænker tit på,« vedblev hün lidt efter,
»hvad der egenlig er bedst: at leve lunt i
kakkelovnskrogen alle sine dage eller et minuts
overvældende lykke og så gråt i gråt for resten. Når
jeg er hjemme hos mig selv og det er solskin, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
