Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1*3
er jeg så vis på, at kakkelovnskrogen er det bedste;
men her ude er det anderledes. Kender De ikke
også det, at ens meninger bliver helt udhulede, om
de er nok så solide, når man er borte fra de steder,
hvor man har lært dem. Så er jeg også kommet
i tanker om: sæt nu, man lå og skulde dø og tænkte
tilbage, hvad vilde så alle de mange dages jævne
velvære gælde for os? Vilde det ikke være
ligesom når man drømmer, at man har hele hånden
fuld af guldpenge og vågner og mærker, de blive
borte mellem ens fingre, skøndt man knuger hånden
sammen. Vilde det alligevel ikke være meget bedre
at kunne mindes et eneste saligt stormende minut,
hvor man havde levet helt, fordi man glemte sig
selv?«
»Det er dog vist noget paradoxalt, at det
rigtige liv skulde bestå i at glemme sig selv.«
»Hvem véd?«
Noget efter sagde hun:
»Det er sært, som man bliver til mode ved at
gå mellem alle disse stille, svimlende træer. Det er
ligesom de bliver levende med ansigter, der har
været til, længe før menneskene havde huse og
bøger, dunkle, grå jættekroppe, der kunde falde
over os og knuse os. Ikke?«
»Jo, det er overfor det ophøjede i naturen.
Niels Møller: Koglerier. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
