- Project Runeberg -  Koglerier /
115

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i«5

»Sådan som vi går her«, sagde han hastig,
»er det da ikke trøstende at være to? Om så
skoven var dobbelt så mørk og lang, jeg vilde ikke
bryde mig om det. Jeg véd bare, det er mig så
dejligt at have Dem her. Jeg føler mig hævet over
død og forgængelighed, vi er en verden for os selv
og har evigheden for os. Så fin og varm og
duftende De er! Jeg synes, Deres hjærte er som en
spæd fugl i min hånd, jeg må vogte den og vare
den. Det gør mig så glad og stolt. Bare jeg
kunde vise, hvad jeg vilde gøre for Dem. Jeg
vilde ønske, De vilde tro det. De skulde vide,
hvor jeg er taknemmelig, og hvor De er sød. Bryd
Dem ikke om, at jeg snakker tåbeligheder. Jeg
kan ikke lade være. Men jeg mener det
alligevel —«

Indvendig gik han og rystede på hovedet ad
sig selv. Han var jo bindegal, at han talte sådan
til en fremmed dame, ligesom han var en
libertiner. Han vilde standse; men duften af hendes
klæder og lyden af hendes kjole berusede ham
som sød vin og gjorde ham end mere ilter.

Hun havde sænket sit åsyn og slåp hans arm,
men hun gik ikke over på den anden side af
vejen.

»Er De meget vred?« spurgte han.

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free