Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
kastede lange skygger henover den månelyse
skovbund. Der stod nælder og skarntyde og tynde
græsstrå. Så blev omgivelserne atter forskelsløse,
og han ænsede kun hende, han fik en dump lyst
til at gøre hende ondt, han havde trang til som
Nebukadnezar at blive et dyr på marken med hår
som ørnefjer og negle som fugleklør.
De kom til en åben eng i skoven. Der lå et
let mosebryg henover den, næppe en fod højt,
månens milde skær fik det næsten til at lyse, rundtom
hegnede sorte træer, og himlen ovenover var
tindrende høj med småbitte, gyldne stjærner og en let,
hvid sky som en drivende sølvrøg.
»Er her ikke henrivende?« hviskede hun. »Her
gad jeg leve hver sådan nat og danse ind over
engen som ellepige. Og du er ikke bange for at
følge mig, vei? Tror du, jeg er hul i ryggen?
Læg din arm om mit liv, at du kan føie. Tror du
ikke, jeg har varmt blod? Kom og læg din kind
mod min. Hvis er hedest, tror du? .... Uh!
hvad er det?«
»Hvad er der?«
»Det sorte der inde under træerne?« — hun
klyngede sig ind til ham.
»Lad os gå hen og se.«
»A, det er ikke andet end en høstak,« sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
