- Project Runeberg -  Koglerier /
123

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»aj

løfter dugen fra sit indfaldne åsyn, og hvert
menneske mærker gysende dens alvorsblik rettet på ham
alene, livets tråd bliver tyndere end
spindelvæv mellem de skælvende fingre, det gyldne gråner,
og graven synes at ligge, hvor vejen næste gang
svinger.

Men hvad ærinde har disse spæde rosenblade
her? Her skulde ses mossedé grene, som stormen
brød, og sorte forvitrede stammer, der falder mod
jorden i stille nætter, ikke den bløde, levende
blomst. Her skulde være en hvileplads for mødige
vandringsmænd, ikke en vugge for den, som aldrig
ævned at gå. Hvorfor lægger det lille barn sig
på den trætte oldings leje? Det bryder naturens
orden, det vækker mere end afskedens vemod, man
føler smærtens stingende brod, ens hjærte kunde
fristes til oprør, om ikke bedre og visere tanker
holdt det i tømme.«

Han løftede sit øje og kastede et blik ned
over stolene; det fæstede sig ved faderen, der sad
og stirrede på ham med ydmyge, andægtige øjne.
Hvad var det nu, den mand var? Præsten havde
glemt det, men han måtte vist være grosserer. Der
var noget ved ham, der mindede om tøndemål,
enten det så var i havre eller spegesild. Egenlig
kunde han snarere høre hjemme ved et middags-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free