Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
konsulens søn, »det er jo på den måde, man
behandler hunde, først sparker man dem, og så
smider man dem lidt sul i flaben.« »Nå, nå,«
sagde så fuldmægtigen, og så fyldte han et glas og
gik hen til Fabian med det. Jeg vil just ikke
påstå, at det var noget mildt øje, Fabian sendte
ham; jeg troede først, han vilde have fejet glasset
i gulvet, og jeg ligefrem rystede lidt i mine buxer,
om jeg så må sige, for jeg var bange for, han
skulde fare løs på de unge mennesker; jeg vidste
jo, han kunde dreje dem en almægtig lussing, og
det vilde have været en rædsom skandale, om
konsulens søn havde fået prygl i min restavration.
Men det gik gudskelov bedre, end jeg ventede.
For Fabian var virkelig ganske skikkelig, og så
var, når jeg selv skal sige det, min puns også
aldeles extra, bare lugten og kuløren, nådadada!
Den kunde han skam ikke stå for. Han sad lidt
og snusede til den, og han havde jo nysetøj til at
fange duften med, og så tog han sig endelig en
ordenlig slurk af glasset. Da jeg så’ det, blev jeg
atter i mit es, for nu vidste jeg, han var blid
igen. Han ligefrem smiskede til glasset, forsikrer
jeg Dem. Ok, man kunde såmænd forhindre alle
krige med den puns.
Jeg tror også nok, at de andre, ja selv kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
