Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
Gid jeg heller må høre domsbasunen end den
dumpe klokke 1 Den krænger mig ud af mig selv.
Hvad skal det blive til, når natten kommer? Ene
med min kolde sjæl, og den vanvittige kimen og
dine strænge øjne og han, der sidder hist henne
og skæver til mig som engelen til kong Salomons
gamle tjener. Hvorfor forfølger du mig her, hvor
jeg ikke kan flygte? Det var mig, som skulde
klage; det var mig, som burde være vred. Kom
du ikke næsten, som jeg havde gjort dig ondt, og
stod som en dommer over mig? Og det var dog
mig, som var forurettet; I skyldte mig penge, og
I havde ikke betalt dem, som I skulde, som I
havde lovet med hånd og vidner, som det var jer
pligt. Og du stod der foran mig, for du var
naturligvis for stolt til at sidde ned hos mig. Truede
du mig ikke? Svar! og løftede hånden mod mig?
»Så kommer vor ulykke,« eller hvad det nu var,
hun sagde, før hun gik; sådannoget lignende: »så
kommer vor ulykke over Dem, men De skal
mindes det, når —« Når hvad? Når hvad,
tragedienne? Sig det så igen, at jeg ikke skal glemme
det! Men jeg vil ikke have jeres ulykke over
mig. Jeg har bevist dig det atter og atter; det er
snak; vi er kvit, jeg passer mig selv. Ulykke?
Jeres fordomme var jer ulykke! Tåbeligt slægts-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
