Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
hovmod; det skar jer i sjælen at skulle af med
det gamle arvegods. Det er gået jer efter
fortjeneste; I har sat jert sind til det, som møl og
rust kan fortære.
–— — — »så skal De mindes det, når
klokken ringer over Dem for sidste gang.« Javist,
sådan var det, nu hittede jeg det dog. Tosseri!
så er jeg nok vei forvaret 1 — — »mindes det,
når« — hvad for noget? Hvad er dette for
kogleri? det isner mig ned ad nakken. Sagde hun
o
virkelig det ? Og mente hun — ? A sikken snak;
jeg husker ikke, hvad hun sagde; jeg huskede det
tydelig nok ikke før. Så sidder man og gøgler
for sig selv; laver noget helt nede i det sorte,
uden at man véd det, og bliver angst, når det
river sig løs og stiger op; det er ligesom i drømme;
man tænker sig, at noget kunde ske, og lidt efter
ser man det hændes. Det er bare ens egen
fantasi, som får legeme, og så tror man, det er
virkeligt. Og selv om man kan tænke sig til, hvordan
det egenlig hænger sammen, så tror man ikke sig selv.
For det var vei dog alligevel det, hun sagde? Eller
er det bare ene og alene noget, den klangløse
klokke derude har bildt mig ind?
Jeg havde troet, det var dødens almindelige
stads og tilbehør, du tænkte på, præst og kranse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
