Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
og sørgelig? Lad mig leve! Hvis du selv er død,
véd du, hvor bittert det er, når varmen ebber i
hjærtet. Jeg vil ikke hugges ned i mørke og tåge.
Lad mig se solens lys. Hvorfor smiler din
blodløse mund? Nu kunde du være nøjet. Se, hvor
min sjæl er fattig og skælver. Nej, nej, før ham
bort, den gamle mand derinde. Jeg vil ikke se
hans magtesløse hænder og de blinde øjne. Hvor j
skal jeg ty hen? Har han et hjærte, der kan røres,
den røde bøddel, der fører mig til retterstedet?
Nej, her er kun de døde hjærter, og i mit eget
brænder angesten som is. Lad mig føie den varme
sol endnu en gang! Kulden gør mig bange for at
dø. Det ringer som hårdt jærn i mit hoved. Nu
kommer det, nu — der! —
Og ud af gråningen hen mod båden væltede
sig som et rødt bur af jærn, og en mægtig rød
arm svang sig ned mod ham, og over hans hoved
slog klokken sine drønende tunge slag.
Han för op og skreg og kastede sig bag
over; han var allerede halvt ude over lønningen,
da en stærk hånd faldt ned på ham og drog ham
ind igen.
Han snappede efter vejret og stirrede forvildet
om sig. Bag ved sig så’ han den røde klokkebøje j
halvt utydelig i tågen. Den rullede hid og did i j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
