Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
lejlighed: en mængde forskellige væsener flyttede
ind og ud, gav den deres præg og blev borte eller
kom igen. Nej, det var nok snarere, ligesom man
havde en hel række ansigter, der lå i lag som
bladene i et løg. Når det ene var slidt op, kom
det andet frem. Men så var der det gruelige, at
det ny før tiden kunde skinne gennem det gamle.
Og det ene blev stadig skarpere end det andet,
indtil benraden endelig tog den inderste maske af
og viste sit eget grinende ansigt. Og det var
måske det eneste virkelige, mens de andre var
skygger og skin. Det var i hvert fald det
solideste.
Der begyndte at komme vind; det susede så
langt og rev i de våde blade. Og søen måtte være
steget; hun kunde høre den tydelig, ligesom nogen
trak en stor sav. Den lyd vilde hun klynge sig
til, dukke ind under den; det var som en dulmende
vuggevise gennem al nattens utrøstelighed. Den
skulde nok dysse hende til ro.
Nu sad der en natsværmer og klaprede på
ruden. Det var en dum tanke, men hun faldt
pludselig på, at det var den, der før havde summet
så langt borte. Hvad vilde den nu her? Hvorfor
kunde den ikke gå sin vej og lade hende sove?
Skulde hun stå op og jage den ud? Nej, ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
