Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
ind i evigheden, biot en tanke så høj og ren, at
hun syntes den ikke kunde forgå, om så ingen i
verden kendte den. Da var hun vis på, at hun
vilde dø tryg. Men hun havde dyrket kødets lyst
og øjnenes lyst og livets hoffærdighed!
Hendes mand ? Hun blev kold ved tanken om
ham; hun syntes, han stod langt borte fra hende.
Han var hende fremmed, næsten en fjende. Han
havde draget hende ned i dynd og urenhed. Hun
væmmedes ved tanken om, at hun havde været
ham nær. Hun gøs ved mindet om hans kærtegn.
Hun havde smøget al attrå af sig. Hun vilde helst
fly ham, ind i et kloster, hvor tankerne var rene
som rindende vand, ind i en kirke, hvor hun kunde
læne sit hoved mod den kolde mur og lade sjælen
løftes af de dybe orgeltoner. Nej, hun vilde ikke
flygte, hun vilde kæmpe; ikke ind i klosteret, hvor
de fostrer en fejg og tvungen dyd, ikke i kirken,
hvor præsten præker hen over folks hoveder; hun
behøvede biot at folde sine hænder, så byggede
hun sin egen kirke. Hun vilde lutres i livet; hun
vilde forsage i fristelsen. Hun vilde i tanken vende
tilbage til sin faders hus. Hun var dog hans
datter. Ernst plejede at sige, at han var noget af
en sværmer, og at han var bleven fader af
distraktion. Hun havde dengang let ad det. Nu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
