Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
og brændte indeni, når jeg fandt noget halvgjort
eller sjusket. Jeg kunde ikke holde mig fra det,
måtte selv se efter, have orden i tingene, helt
igennem. Og det faldt mig nemmere at gøre det
selv end at opdrage andre. Men se, under større
forhold vilde jeg have været sikret mod den fare;
det forbød sig selv; jeg blev tvunget til at lade de
småting være.
Men jeg har gjort et godt arbejde her. Hvad
var den by, da jeg kom? jeg har slidt for dem,
rusket i dem, sat dem igang, renset ud. Det liv
ved havnen er mit værk. De vil huske mig en
stund. De kan sige, jeg var en stræng mand,
ikke, at jeg har siddet med hænderne i skødet; de
kan sige, jeg var fæl at komme i kløerne på; men
kun, når de havde forbrudt sig. Og jeg har fået
adskillige syndere og snydere til at bøje ryg, og dog
har jeg sjælden behøvet anden magt end denne min
hjærne. Uhbu — muge et hønsehus!
Og alligevel tabte jeg aldrig det store af syne
for det små. Men jeg var tit så træt. Jeg fulgte
stadig med, så’, hvad der skulde gøres, sagde til
mig selv: sådan og sådan, havde, det hele klappet
og klart, i de store træk: nu skal jeg vise dem!
Men planer er en slags skibe, hvoraf de fleste lider
skibbrud når de skal løbe ud af det, man smører
Niels Møller: Koglerier. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
