Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 12
man føler, ro. Derpå en sagte sagte bevægelse,
farten stiger, et glimt af angest, vandet haster afsted.
Du ligger midtude, spejder bævende: kan du nåe
ind til stranden? Hører du det store slugende hav
mumle nærved? Dybt nede skærer det tænder:
forspildt, forspildt!
Men man trøster sig, o, det har man en uhyre
snedighed til: du er ung endnu, bare lidt træt;
nu bryder vi strax af; når du først er fri —! Men
arbejdet spandt sig om mig, den ene hage greb
ind i den anden. Der må snart komme et
passende ophold, så vil jeg være min egen mand. Et
ophold? jeg gik rundt på en kugle. Trøstede mig
dog stadig: når du bliver fri, gør du underværker.
Til jeg på en gang følte, hvor tyndslidt jeg var.
Ikke at jeg fejlede noget, ikke det mindste; jeg
kunde tænke ganske klart. Men jeg mærkede små
blinde punkter i hjærnen, uforklarlige huller. Jeg
kunde ikke stave mer. Den usleste ting, latterlig,
frygtelig. Han stod og smilede medlidende,
skriverdrengen. Det var rædselsfuldt, slidet havde været
for stærkt, jeg kunde ikke stole på mig selv; jeg
var ved at kvæles; alderdommen skyggede over
mig; og Judith var død.
Så brød jeg overtvært; jeg vilde redde ruinen;
den kunde endnu blive til et tårn i landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
