- Project Runeberg -  Koglerier /
217

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

217

benene og vandrede tavs ad byen til med ludende
hoved og slæbende trin. Tjeneren holdt sig
ærbødig bag ham.

Folk vendte hjem fra parken. Undervejs kom
doktoren og hans ledsager forbi en sirlig ældre
herre, som stod vendt mod søen og slog ud med
hånden og henledte to unge nydelige damers
opmærksomhed på den særdeles pragtfulde
solnedgang.

Han standsede i sin veltalenhed og vinkede
nådig tjeneren hen til sig.

»Godaften, godaften! Nå, hvordan går det
med vor kære justitsråd, gode Peters? Jeg syntes,
hans adfærd var noget besynderlig, da jeg så’ ham
W lidt siden.«

Tjeneren rystede bekymret på sit hovede:

»Ak ja, det går slemt ned ad bakke. Han
er snart værre end de umælende, vores justitsråd
— eller doktor, som han da heller vil hedde.«

Den fine herre smilte let:

»Ja vist så! Det var ham en stor skuffelse,
at han kun blev justitsråd. Min stakkels gamle
brave ven! Han tog sig det sandelig altfor nær.
Så var det, han begyndte at blive lidt underlig
heroppe.«

De hvide fingre spillede på hans rene pande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free